88% af journalister
orienterer sig via sociale medier

Nyheder konsumeres online, på farten og via sociale medier. Digitale platforme som Twitter og Facebook har stor indflydelse på den daglige nyhedsfødekæde og ikke mindst for journalisters arbejde.

Sociale medier

En ny undersøgelse fra Burson-Marsteller viser, at næsten alle journalister bruger sociale medier dagligt. Hele 88 % af dem bruger sociale medier som informationskanal, og 67 % bruger dem som ekstra nyheds- og inspirationskilder. ”Det er meget interessant at se, hvor integreret sociale platforme nu er i journalisternes daglige arbejde, og som en del af PR-verdenen skal vi så sørge for også at tilpasse vores indhold og arbejdsform til deres arbejdsmetoder.” siger Stine Mølgaard Sørensen, Digital Strategist hos Burson-Marsteller.

Undersøgelsens hovedpointer:

  • 88 % af journalisterne bruger sociale medier til at samle informationer til deres artikler
  • 75 % bruger sociale medier til at distribuere deres nyheder
  • 67 % bruger sociale medier som ekstra nyhedskilder
  • 62 % føler, at sociale medier har ændret deres syn på nyheder og måde at producere artikler på

 

For yderligere spørgsmål kontakt:

Digital Strategist hos Burson-Marsteller, Stine Mølgaard Sørensen, på tlf.: 29 92 67 22 eller mail: stine.soerensen@bm.com.

Jens Hamborg Koefoed

Jens Hamborg Koefoed er tidligere journalist og grundlægger af VOCAST. Utålmodig, madglad, udadvendt og på en mission for at gøre det enkelt at kommunikere smukt, præcist og med global rækkevidde, selvom man er en lille virksomhed.